Faq Forum Brugere Regler Uploads Links  
 
Velkommen Gæst
 
Nyheder/News

Hovedmenu

Login




 


 Log in Problems?
 New User? Sign Up!

Online
I øjeblikket er der ingen brugere online

Du er anonym bruger, du kan registrere dit brugernavn ved at klikke her
Der er 19 gæster online !

Sprog/Language
Vælg sprog for brugerfladen:

Dansk Engelsk

En stationsby bliver til

stationsby.jpg
En by med station, eller en station med tilhørende by.

I den gamle landsby samles husene om torvet, med eller uden gadekær.
Stationen og de nye huse bliver en bydel ved siden af.

Stationsbyen er samlet ved banen og stations-pladsen er det centrale torv.
Byer langs banen
På den nordlige gren af FFJ, eller "Sæbybanen" som vi kaldte den i Frederikshavn, var der mange små stationer inden man endelig kom til Ålborg.
Tidligere troede jeg at det var gamle landsbysamfund, som fra "Jeppe på bjerget". For at besøge dem alle måtte banen bugte sig fra sted til sted, så derfor tog det over 2 timer at komme til Ålborg.

Der var godt nok enkelte gamle byer som banen naturligvis måtte passere på sin vej, men nogle af byerne fandtes ikke før jernbanen kom, egnen var, som mange steder i danmark, nærmest en ødemark i 1800 tallet.
Banens mange bugter og sving skyldtes i højere grad forskellige interesser og forlig ved banens anlæggelse. Banen skal igennem mange kommuner der hver bidrager forskelligt og hver vil vise deres borgere at vi får noget for pengene, både trinbrædt og station, tak.
Hver har sin egen holdning: "Jærnbanen skal ialfald ikke gå over mine jorder", "Vi må have toget til Banestrup", "Stationen skal ligge her", "det damplokomotiv-møj sætter ild til kornet" og "vi fra vort parti's side..."
1890.jpg
En "ny" stationsby.
Mange privatbaner blev, ofte efter årelange forhandlinger, anlagt i begyndelsen af 1900 tallet. Der var modstand, men også stor iver "vi skal være med i dette jernbanevæsen".

Efter alt snakken sendes en ansøgning til ministeren, og der vedtages en lov:
Vi Christian den Niende, forunder og bevilger...

hvorefter "jernbane børsterne" kan gå igang.

Ofte bliver en hovedlandevej hvor der ligger et par huse, set som et knudepunkt hvor det vil være godt at have en station.
1900.jpg
Landskabet er landbrugsland og linien må kringles lidt, og der er jo ingen grund til at bygge jernbane lige på de bedste marker.

Stationen bygges ved landevejen, men med tilpas afstand så de lange tog ikke blokerer vejen. Foran stationen skal der være god plads til hestekøretøjer af alle slags.

En ny vej anlægges langs med banen fra landevejen til stationspladsen, den kommer selvfølgelig til at hedde "Stationsvej" eller måske "jernbanegade".

Festlig indvielse med flag og musik. På vejen er det hestevogn, men med toget suser man afsted på glatte skinner, med både 30 og 40 km i timen.
1910.jpg
Og så gik det pludseligt stærkt, slutningen af 1800 tallet og starten på 1900 tallet var en pionertid med telefon og jernbane.

Økonomien var god, teknologi klarede alle problemer, ingen talte om forurening, - og heller ikke om fagforening, folk der gjorde var "farlige sjosjalister" og blev fyret straks.

Jernbanen betød utrolig meget for egnen, det var opgangstider, og alt det nye skulle selvfølgelig ligge tæt ved stationen.

Nu var alting blevet meget nemmere med toget, man kunne få varer tilsendt, og man kunne selv rejse "udenbys".
1930.jpg
Første verdenskrig gav problemer med at få kul til lokomotiverne, priserne 10-dobledes, og det viste sig som røde tal i regnskabet.

I samfundet som sådan gik det, efter den første forskrækkelse, "ik så ring endda..".
Der kan også tjenes penge i krigstider.

Der er kommet virksomheder i stationsbyen, det kunne være andelsslagteri, foderstoffer eller andet landbrugs orienteret.

Byen er blevet større inden krisen i 30'erne sætter ind, og landevejene er blevet bedre. Endnu køres langt det meste gods med tog, men antallet af lastbiler øges efter første verdenskrig.
1950.jpg
I anden verdenskrig blev både lastbiler og "marcipanbrød" sat i remise, og de gamle lokomotiver opfyres med kulsnus og tørv.

Efter krigen moderniseres banerne og det nedslidte materiel. Scandias skinnebusser introduceres som "privatbanernes lyntog", men 70 Kmt føles ikke særlig lyntogsagtigt.

Konkurrencen fra lastbilerne kan mærkes og det giver røde tal på bundlinien.
Underskuddet må dækkes af kommunerne og staten samtidig med den stigende privat bilismes krav til dyre vejanlæg.

Banen har gjort sit og nu ligger den "i vejen for fremskridtet" hedder det mange steder.
1970.jpg
Ja, - det var så det...

Banen der bar fremskridtet og byggede den lille by, ligger ikke mere i vejen.

Nu blev der plads til en ny vej, holdeplads til rutebiler, søen genopstod som gadekær, og man kan cykle til nabobyen ad "banestien".

Og hvad så, kan en hensygnende brugs og gadekær holde byen igang, eller ligger den også og venter på affolkning og afvikling.

Måske klarer byen sig fint, måske var toget overflødig, måske kommer der en motorvej,
måske... nej...

Banen kommer ikke igen, men de få steder hvor den fik lov til at blive er den populær.
Kortet er fri fantasi, byen ligeså, den findes ingen steder. Eller rettere... den findes alle steder. Du kan nemt finde den og fotografere byens vartegn - det gamle vandtårn - hvis du gider køre i kø på motorvejen, - med både 30 og 40 km i timen.

    Skrevet af Freddy Ortmann Sørensen
 
 
© 2006-2017 Oldtimerklubben.dk - "Vi er til gammelt dansk!"